Invitation til fællesspisning i Bådelauget fredag den 6. oktober kl. 18.00

Festudvalget byder på middelhavsmad: Ratatouille med stegte kyllingelår, hummus og foccaciabrød.
Til dessert er der efterårskage med flødeskum og kaffe/te.

Prisen er 75 kr., og så er der drikkevarer til de sædvanlige rimelige priser.
Husk at medbringe tallerkener, glas, bestik mm og kontanter.

Tilmelding pr. tlf. eller sms til Tove 20284876 senest tirsdag den 3.oktober.

Næste arrangement er standerstrygning og dåb af den nye firer. Det foregår lørdag den 28. oktober.
Der kommer særskilt invitation, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Havkajak – Intro og genopfriskning kursus

Tid: Lørdag d. 12. august, fra 8:00 til 16:00. (Vi starter med et rundstykke)
Sted: Fur Bådelaug.
Medbring: madpakke, badetøj, gerne en våddragt, t-shirt, badesko, solcreme og gerne
vindtæt jakke.
Kurset: Kurset er for nye der gerne vil ud og ro, og roere der gerne vil have opfrisket deres
Havkajak færdigheder.
Kurset henvender sig som udgangspunkt kun til medlemmer af Fur Baadelaug, der er fyldt
18 år. Skulle der være interessenter under 18 år, så hører vi gerne fra jer og laver en
vurdering.
Emner som vi kommer omkring:

  • Kort intro til udstyr.
  • Personlig beklædning + udstyr, kajak, pagaj.
  • Løfteteknik.
  • Kæntre og tømme kajak.
  • Vandtilvænning.
  • Ind & udstigning.
  • Fremadroning – skadesforebyggende.
  • Stoptag.
  • Baglænsroning.
  • Styretag.
  • Makkerredning.
  • Kæntre og tømme kajak.
  • Risikovurdering af farvand/kommunikation/færdselsregler/turplanlægning.
  • Prisen er 200 kr., pr. person, der betales på dagen. Der er plads til ca. 12 på holdet.

Hanne-Dea og Klaus
Kajakinstruktør

Sct. Hans i Bådelauget

Fur Bådelaug inviterer igen i år til Sct.Hans fest. Alle er velkommen – medlemmer, furboer, sommerhusejere og besøgende på øen.

På grund af manglen på regn skal vi ikke forvente at kunne tænde bål, men derfor kan vi jo godt fejre, at sommeren er kommet.

Fra kl. 18.00 står vi parat med pølser, kartoffelsalat og brød og øl og sodavand og kaffe og kage til rimelige priser.

Årets Sct. Hans taler er sognepræst Sofie Skamris Pedersen, og hun holder tale ca. kl. 20.00.

Medbring sangstemme og varmt tøj og kontanter eller mobilpay.  

STANDERHEJSNING I FUR BÅDELAUG

Så starter sæsonen med den sædvanlige standerhejsning. Det foregår lørdag den 22. april fra kl. 10.00.

Festudvalget sørger for morgenmad, og så skal der arbejdes! Broen skal ud, og der skal gøres ekstra rent i krogene. Der er også klude til små hænder. Undervejs er der forfriskninger, og når vi er færdige, er der pølser og brød.

Vel mødt til en hyggelig arbejdsdag.

Bestyrelsen

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I FUR BÅDELAUG TIRSDAG DEN 21. MARTS 2023 KL19.00

Hermed fremsendes indkaldelse til generalforsamling tirsdag den 21. marts 2023 kl. 19:00.

Vi minder om, at der er fællesspisning fredag den 3.marts. Tilmelding hertil senest mandag den 27.februar til Tove Heidemann 20284876, tove.heidemann@gmail.com


Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Formandens velkomst.
  2. Valg af dirigent.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. Fremlæggelse af budget.
  5. Fastlæggelse af indeværende års kontingent.
  6. Behandling af indkomne forslag.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. På valg er Lisbeth Poulsen
    (modtager genvalg), Niels Harborg (modtager genvalg), Janne Søndergaard
    (modtager genvalg). En bestyrelsesplads er vakant fra sidste års
    generalforsamling og skal besættes.
  8. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant.
  9. Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingen sendes til formanden senest 14 dage før, altså den
7.marts.


Foreningen byder på smørrebrød. Af hensyn til traktementet beder vi om tilmelding
til formanden senest en uge før, altså 14.marts.

På bestyrelsens vegne
Tove Heidemann
Tove.heidemann@gmail.com 20284876

Kom til foredrag med Hans Peter Kokholm og det gode skib “JOY”

En fortælling om det at være borte fra familie og venner i flere år krydret med masser af billeder.

Mød op i klubhuset onsdag den 22 marts, foredraget starter kl. 19.00 der er indlagt en kaffe pause

Invitation til fællesspisning fredag den 3.marts kl. 18.00

Niels Wisbech har tilbudt at stå for forårets fællesspisning.

Menuen er

Porre-kartoffelsuppe med bacontern

Glaseret skinke med kartoffelret, salat og creme fraiche med grønne krydderurter

Æbledessert

Prisen er som sædvanlig 50 kr og drikkevarerne er til rimelige priser.

Husk at medbringe kontanter og tallerkener og bestik. 

Tilmelding til Tove Heidemann tove.heidemann@gmail.com 20284876 senest den 27.februar, gerne før.

Allerede nu kan I sætte kryds ved tirsdag den 21.marts, hvor der er generalforsamling. Der kommer særskilt invitation.

Dagen efter, den 22.marts, er der foredrag om en spændende sejltur i Stillehavet.

INVITATION TIL NYTÅRSKUR FREDAG DEN 27.JANUAR KL.18.00

Efter et par års Coronapause er det en fornøjelse igen at byde på den traditionelle nytårskur.
Smoking og diadem er ikke påkrævet, men man må gerne være festligt påklædt
Vi starter med et glas eller to med bobler og canapeer til.
Derefter er der ungarsk gullaschsuppe og noget sødt til dessert.
Menuen og boblerne koster 75 pr. person, som betales ved ankomsten. Medbring kontanter til
efterfølgende drikkevarer til de sædvanlige rimelige priser – og måske til en irish coffee?
Til dette arrangement skal man undtagelsesvist ikke selv have tallerkener og bestik med.
Tilmelding til nytårskuren Til Tove Heidemann 20284876 eller tove.heidemann@gmail.com senest
mandag den 23.januar.

Hvis nogen ønsker at genoptage traditionen med at gå i sauna og bade inden nytårskuren, er de
velkommen. Saunaen skal bestilles i forvejen og tændes en time før brugen. Den der bestiller betaler.
På hjerteligt gensyn
Festudvalget og bestyrelsen.