Formanden og yngste medlem Sally trak i linen. Så var der morgenkaffe, som blev serveret udenfor og så gik arbejdet i gang.
Broen kom ud trods ret høje bølger, konebåden blev flyttet, kajakkerne vendt, optimisterne gjort rene, fliserne om saunaen lagt på plads, motionsrummet gjort ekstra rent osv.
Afsluttende var der varme pølser som vanligt.
Der kom ca. 30 medlemmer i alle aldre i løbet af dagen.
Der er planlagt standerhejsning lørdag den 17.april kl. 10.00.
Lad os få broen i vandet og få bådene ud. Vanen tro byder festudvalget på morgenmad, inden vi starter og varme pølser, når vi er færdige. Det kommer muligvis til at foregå udenfor, så tag godt med tøj på.
Ifølge vedtægterne skal der holdes generalforsamling inden udgangen af marts. Det har vi i bestyrelsen valgt at udskyde, indtil vi må være flere end fem personer indendørs.
Året bringer to nye former for medlemskab. Det ene dækker hele storfamilien. Det koster kun 1000 kr for et helt år og omfatter f.eks bedsteforældre, deres børn og svigerbørn og børnebørn. Så kan hele familien på besøg tilbringe nogle feriedage på vandet. Det hidtidige familiemedlemskab er blevet til et husstandsmedlemskab, som dækker alle, der har folkeregisteradresse samme sted uanset alder og tilhørsforhold. Det koster 700 kr.
En anden nyskabelse er en sauna, som flere medlemmer har efterspurgt. En gruppe yngre medlemmer har arbejdet med sagen hen over vinteren og skaffet midler fra flere fonde og en byggetilladelse fra kommunen. Saunaen bliver på 5 kvm og placeret under halvtaget.
FÆLLESRONING
Hvis vejret tillader det, så er man velkommen uanset niveau. Der er mulighed for at komme ud både i inrigger og kajak. Der er altid hjælp at få.
Turen afsluttes ofte med kaffe og snak.
Vi mødes mandag kl. 17 og onsdag kl. 10 i sæsonen mellem standerhejsning og standerstrygning.
Vi ses
GÅTUR i sæsonen mellem sanderstrygning og stander hejsning. Hver onsdag kl. 10:00 er der gåtur fra Bådelauget. Sidst på formiddagen er der kaffe og brød i klubhuset, ligesom vi plejer. Alle er velkomne.