Tilbage til Referater

Referat ordinær generalforsamling fredag d. 13. marts 2026

Der var i alt 33 medlemmer til generalforsamlingen i aften inkl. dirigent- og bestyrelsesmedlemmer. Heraf var 24 medlemmer stemmeberettiget.

Dagsorden ifølge vedtægter:

  1. Formandens velkomst

Kirsten bød velkommen

  1. Valg af dirigent
    Tove Heidemann blev valgt
  2. Bestyrelsens beretning
    Vedhæftet
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. Fremlæggelse af budget
    Regnskab og budget er gennemgået af kasserer Lisbeth Poulsen. Godkendt regnskab og fremlagt budget er vedhæftet
  4. Fastsættelse af det kommende års kontingent
    Bestyrelsen foreslår at vi fortsætter med de nuværende kontingentsatser, hvilket blev godkendt af generalforsamlingen.
  5. Behandling af indkomne forslag (Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen)

Ingen indkomne forslag.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.

Bestyrelsesmedlemmer på valg:
Genopstillede:
Steen Haahr
Betina Sohn Kæseler

Genopstillede ikke:
Karl Johan Legaard

Valgt:
Steen Haahr
Kisser Pedersen (Kisser)
Betina Sohn Kæseler

Suppleanter på valg:
Genopstillede:
Niels Harborg
Genopstillede ikke:
Torben Lange Simonsen

Valgt:
Niels Harborg
Preben Skipper

  1. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant

Revisorer på valg:
Genopstillede ikke:
Gert Rasmussen
Sonja Justesen

Valgt:
Lissi Justesen
Michael Justesen

Revisorsuppleant på valg:
Genopstillede:
Dorte Christensen

Valgt:
Dorte Christensen

  1. Eventuelt

Sonja og Elly ønsker at blive afløst som ansvarlig for gevinster og lodder i forbindelse med Jul på Fur og økonomi omkring dette. Sonja og Elly vil gerne oplære nye i år. Lotte, Lone og Vicky vil gerne hjælpe, men det ville være fint med 1-2 mere, så opgaverne kan deles ud. Nyt hold skal være på plads inden september. Bestyrelsen hører gerne fra andre, som kunne have lyst til at give en hånd med.

Ellen efterlyser muligheden for at være passiv medlem i Bådelauget. Det kræver dog en vedtægtsændring at oprette en ny type medlemskab. Bestyrelsen drøfter mulighederne.

Gert fortæller om mulighed for at komme med på gåtur i Rold skov d. 15. april.

Gert foreslår at bestyrelsen tilbyder et gratis kajakkursus til unge mennesker, så de får mulighed for at prøve det og måske få lyst til at bruge Bådelauget aktivt.

Peter nævner at vi er medlem af to hovedforbund Dansk kano og kajak forbund og Dansk forening for rosport. Peter skal til møde i dansk forening for rosport, hvor prisen stiger med 20 kr. pr. person. Han opfordrer bestyrelsen til at overveje, om vi fortsat ønsker medlemskab af disse to hovedforbund. Vi er forsikringsmæssigt dækket ind igennem hovedforbundene. Vi er også medlem af dansk sejlunion. Bestyrelsen gennemgår medlemskaber og overvejer, om vi fortsat skal være med af alle forbund.

Peter opfordrer bestyrelsen til at gennemgå og eventuelt opdatere Bådelaugets ro-reglement.

Lene og Jytte har et stort ønske til den nye ”trappe” på den nye bro med flade trin og gelænder, som er let at komme op og ned ad. Til inspiration blev det nævnt, at de har en rigtig god trappe i Hvalpsund.

Bestyrelsens beretning
Regnskab 2025
Budget 2026